Dagens vers

Lad os ikke trættes af at gøre det gode, for når tiden kommer, skal vi høste, hvis vi ikke opgiver.

---

**Om Tronskabet ved at Så** Der er en hellig rytme vævet ind i selve skaberingens væv — frø begravet i mørke, rødder der presser sig gennem modstand, og så, når tiden er moden, høstens udbrud, som intet menneskeligt øje kunne have forudsagt fra den tavse jord. Gud kalder os ikke til at *se* frugten, men til at *stole på* Gartneren, som styrer hver eneste årstid. Træthed er ikke svaghed — det er selve jorden, hvori udholdenhed bliver hellig, for det er let at gøre godt, når himlen er klar, men det er *trofasthed* at gøre godt, når arbejdet føles usynligt, og høsten virker umuligt fjern. Lad dine trætte hænder være et offer, ikke en overgivelse, for Guden, som pustede stjerner til tilværelse, er mere end i stand til at ære enhver stille kærligheds handling, du har såd ud i denne verden. Din trofasthed går aldrig tabt — den er kun ved at *modne*.